Rådene

Rådene

Følg de 10 netværksregler:

  1. Husk netværk er vejen til målet – ikke målet i sig selv
  2. Kommunikér klart og ærligt
  3. Lyt og spørg ind
  4. Udvis situationsfornemmelse
  5. Efterlev relevanskriteriet
  6. Tilpas din kontaktform.
  7. Vær klar over eventuelle branchekutymer
  8. Husk at give
  9. Vær god til at tage imod
  10. Husk og plej dit netværk

Nogle af mine andre råd:

  1. Når du kortlægger dit netværk, så husk; ”dit netværk er lig med alle dine personlige relationer både de nære og de mere perifere samt de nye og de gamle”
  2. En god ”netværker” er en person, som forstår at netværk handler om både at være god til at give ud af sin viden, erfaringer og kontakter – og som også er god til at tage imod og bede om hjælp. En som kommunikerer klart og ærligt – og som efterlever mit ”Relevanskriterie” (Læs: som kontakter netværket, når der opstår noget relevant – hverken mere eller mindre).
  3. Der er mange gode formelle netværk. Vælg din deltagelse i formelle netværk efter hvor du kan bidrage med noget, og hvor du kan få noget igen – ikke nødvendigvis i lige linje, men gerne via netværkets, netværk….. Vælg også efter livssituation og interesse, og vær god til at gå ud igen, hvis du eller netværket er ”vokset fra hinanden”.
  4. I princippet kan du have et uendeligt stort netværk! Følg ”Relevanskriteriet” og brug dit netværk, når du har noget relevant at bruge det til/give ud i det – og husk at dine venner er en del af dit netværk, men dit netværk er ikke alle dine ”venner”. Du plejer dit netværk ved klart at kommunikere, at du er der, hvis de har brug for dig/din viden/dine kontakter, og at du forventer det samme den anden vej.
  5. Du kan godt tillade dig at bede om andres hjælp/tid – ligesom de kan bede om din hjælp/tid. Tænk at vi som udgangspunkt alle gerne vil hjælpe hinanden, forudsat vi bliver spurgt ”pænt”, og vi har tid – og at det er en anerkendelse af hinandens viden/kompetencer/kontakter, at vi beder hinanden om hjælp. Viden er magt – ja, og tænk hvor megen magt vi kan have, hvis vi forener vores viden i vores netværk!
  6. Du netværker ved at have modet til at skabe og imødekomme nye kontakter, samt ved at være imødekommende og oprigtigt interesseret i dine omgivelser. Og samtidig ved at turde give viden og kontakter ud samt bede andre om deres viden og kontakter.